Chriss Sagaen. Del 4.

//først vil jeg lige undskylde, vores system her på siden har deleted alle jeres svar så jeg må lige have dem igen...//

Tid: 10:30, morgen.
Vejr: en smule tåge, men solrigt (tågen er i fordampnings processen).
Sted: en halvcirkel af sten et lille stykke fra kousekis vandfald.
Omgivelser: Alle er samlet og de sidder på hver sin sten. ventende på at Manaki begynder at tale.

Manaki sad på stenen tættest ved vandfaldet, det kunne høres, men det var ikke så højt at de forstyrrede. Han havde forberedt sig til dette, det føltes som så lang tid siden han havde talt med Chris, men det skete for kun et døgn siden.
Manaki havde ikke sit normale tøj på, han bar en stor sort klædning, så man intet kunne se af hvad han havde indenunder. Den var slidset op i siderne for at give bevægelses frihed, og stadigt sløre mest muligt og hans udrustning. Dog var hans vifte tydelig da den hang på hans ryk og ikke under hans klædning, ved siden af viften hang hans ene dukke. Han så rundt på de andre, hans grønne øjne lyste af indre energi og hans hvide hår var nyklippet så det var kortere end normalt **så er det endelig tid til at komme af sted** tænkte han og smilede for sig selv…

//skriv herunder hvordan jeres karakter ser ud, i må ikke lave andet end det i disse emner osv… i kender det jo…//

soidam sad på en af stenene med sine nomale bukser og sin nomale trøje han havde en lille sæk på rykken med de vektiske ting i og en kunai holder i bæltet sammen med en shuriken holder og hans svær. både i sæken og under trøjen havde han flere kunais. han så lidt bekymret ud**gad vide vad der er sket** tænkye han en smulle nervøst

Ka Så alvorligt hen på manaki i sin sorte kampdragt, sort maske, sit pandebånd, en rygsæk, en lille hvis taske i sit bælte, en kunai holder på højre ben, et shuriken hylster på højre ben og sit katana på ryggen **Håber ikke der er sket noget med chris**

Isei sad på en sten i rundkræsen , hun så anderledes ud , hendes ellers så muntre ansigt var udtryksløst og smilet som altid pleje at vilde på hendes ansigt var væk .hun sad med lukkede øjne som om hun koncentrerede sig om noget. Hendes hår var sad op så det bagerste var sad op i en lille dusk i nakken , resten af håret hang ned som det plejede .hun var klædt i sin chunnin vest samt resten af hendes uniform ,som bestod af en mørkeblå bluse med let opsmøgede ærmer ,som var indenunder vesten .på benene havde hun et par sorte lidt løse bukser som gik ned til skinnebenene ,der blev de afløst af hvide stofstrimler ,op af strimlerne på højre ben stak et kniv skaft . Over skulderen havde hun et sværd og så en skuldertaske ,sværdet hang i højre side og tasken i venstre .for at holde tasken på plads havde hun bundet et reb uden om taske remen .i bæltet hang en masse poser og punge ,alle i forskellig størrelse og farver .i bæltet hang også et kortsværd samt en form for kunai bare større så den kunne tjene som en lang kniv. På begge ben var det spændt et senbon et kunai og et shuriken hylster fast , de var spændt på så hun nemt kunne få fadt i dem .på panden bar hun sit pandebånd med sunadokeis mærke , kousekis pandebånd bar hun på skulderen . På hænderne havde hun et par sorte fingerhandsker med en jern plade på håndryggen .på den venstre arm havde hun spændt en læderbeskytter fast på underarmen . **så er det nu ! …..det er lang tid siden jeg har kæmpet for alvor , jeg har vel ikke gjord det siden Dén gang **tænkte hun

Haku sad på en af stenene. Hun lignede ikke sig selv... Hun Hun Havede en kalabas på som hun havede fundet i Harrorda's hus (Harrorda er den jeg har boet hos....... flere detaljer i min profil) Hun havede handsker på og på hendes arm stod der "En Ægte Ninja Kæmper Til Døden" Hun havde en sort T-Shirt på og sorte kamp-bukser... hun havede dobbelt så mange lommer to på det ene ben og to på det andet. Hun så på Manaki *Vi må nu håbe at vi klare det........* tænkte hun

mex sad på en sten. han havde sin kampdragt på og et bælte med kunais og shurikens på.

minu sad på en sten havde hættetrøje på en stor shuriken på ryggen kunais i lommen og et par i hånden